H

 

             

                                                                                                                                                      

 

 

Walkie Talkies

 

                                                          

 

                                                                                                                                                                                 
Til brug på vores første, lange tur (den til Italien og Sicilien i 2006) købte vi på Internettet et sæt Walkie Talkies til en absolut rimelig pris. Dels ville vi gerne kunne kommunikere med vores engelske venner, som vi fulgtes med (kaffepause, benzinpåfyldning, hjælp til at finde campingpladsen - ingen af os havde GPS dengang, men det har vi nu!) osv., dels føltes det også trygt, at vi kunne kalde hinanden op. Vi kunne jo ikke forvente, at vi på så lang en tur kunne køre lige efter hinanden hele tiden, og vi skulle jo helt til Syditalien - og hvad man ikke hører ....
 
Det viste sig at være en rigtig god investering - og samtalerne var gratis i modsætning til, hvis vi skulle have benyttet mobiltelefonerne. Såvidt jeg husker (englænderne købte dem af os, da turen var forbi) havde de en rækkevidde på 3 km, og det virkede udmærket. Så det kan varmt anbefales, hvis man er flere der følges ad.
 
Vi har i år (marts 2009) købt nye, da vi planlægger en efterårstur til Portugal med vores danske venner. Også denne gang har vi købt dem på Internettet - samme sted som sidst iøvrigt - rækkevidden er 5 km i åbent terræn.
 
 
 

 

 

 

 

 

 campingturisterne.dk