H

 

 

 

 

Vintemauge i Frankrig september 2008

 

 

 

 

 

 

 

Første del af sensommer-/efterårsturen 2008, nærmere bestemt fra 6. - 13. september, var en vintemauge på et charmerende lille vinslot i Beaujolais området, Château Montrouant. I det, der oprindeligt har været slottets park, er der indrettet campingplads, hvor der er plads til ca. 40 enheder. Pladsen er iøvrigt med i campingcheque ordningen.

 

 

 

 

Udover at drive den lille campingplads, dyrker ejeren vin (udelukkende økologisk drift) på de omkringliggende jorder, bl.a. her omkring det lille kapel. I gamle dage gik der en procession fra den nærliggende landsby, Gibles, ud til kapellet, hvor man bad for en god høst for egnens landmænd og vinavlere. Kapellet blev kun brugt til det - ikke til at bede for mennesker - det gjorde man i landsbyens kirke!

 

 

 

 

 

Så er der ved at være samling på flokken (ca. 18 par ialt: englændere, belgiere, hollændere, franskmænd og 2 danskere (Jørgen og mig)), som er klar til at gå på vandretur på slottets område, bl.a. op til det lille kapel som ligger ret højt i forhold til slottet. Vi fik - på meget flot engelsk -  lidt at vide om slottets historie, ligesom vi fik forklaret hvilke midler, d.v.s. planter (rævehale, læge-kulsukker og brændenælde) vinbonden anvender for at holde sygdomme væk fra vinstokkene. Han lægger planterne i vand og sprøjter vinstokkene med "saften" - for mig at se så alle hans planter meget flotte ud, så det må jo virke!!

 

Vinstokke kan iøvrigt blive op til 100 år gamle!

 

 

 

 

      

 

 

Vindyrkere planter nogle gange roser for enden af rækkerne med vinplanter. På den måde kan de hurtigt sætte ind over for meldug.

 

Roserne bliver nemlig angrebet før vinplanterne. Her ser rosen jo flot og sund ud.

 

 

 

Bustur i omegnen

 

Det var ikke kun vores vinbondes vinmarker, vi skulle se (og høre om). En af dagene bød på bustur til andre vinproducenter, nemlig et kooperativ og en vinproducent, som bl.a. producerer vinen Régnié, som er en af Beaujolais crû'erne - der er 10 crû'er, dvs. de bedst klassificerede vine i området, og for at bevare klassifikationen må der kun produceres et vist antal hl af hver crû - men det har jeg ikke helt styr på!

 

For de interesserede kan jeg fortælle, at de 10 crû'er er (i tilfældig rækkefølge):

Morgon, Brouilly, Fleurie, Saint Amour, Moulin à Vent, Régnié, Juliénas, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly.

 

 

 

 

Først skulle vi besøge vinkooperativet La Vigne Blanche i Clessé, hvor vi under en rundvisning fik fortalt, hvordan deres vinproduktion foregår. Derefter blev der disket op med smagsprøver i lange baner (vi var jo i bus!) - mest hvidvin - afsluttende med en særlig gammel hvidvin, som nærmest smagte som en Muscat vin. Den var helt fantastisk, så den købte vi selvfølgelig en flaske med hjem af. Den var også ret dyr, så den skal nydes iskold foran pejsen en råkold dag mellem jul og nytår!

 

 

                               

 

 

Efter kooperativet kørte vi videre til vinavleren Francoise, hvor vi fik serveret pic-nic i grotten (som den kaldes).

 

 

          

          Hos Francoise                      Vores frokost rettes an                     Frokost i grotten

 

 

Frokosten (pic-nic'en) havde vores vinbondes søde kone lavet, ligesom hun også lavede alle de øvrige måltider, der var includeret i vintema-ugen, bortset fra restaurations- besøget som afslutning. Alt var utroligt veltillavet og velsmagende og dertil blev der serveret Régnié rødvin ad libitum!

 

 

Vi skulle nu også lave noget ....
 
En af dagene bød på vinsmagning af hvidvine fra Mâcon området. Vi skulle huske vinenes forskellige karakteristika så vi til konkurrencen den sidste aften (under middagen på den lokale restaurant) kunne fortælle, hvilken vin, der blev serveret!
 
Det er altså ikke helt nemt for uvante næser at bestemme, hvilken duft en vin har. Derudover blev der sendt 3 små "parfume"-flasker rundt med hver sin aroma. Også her skulle vi forsøge at gætte, hvilken duft der var tale om. Det var altså SÅ svært, og der var kun enkelte, der ramte rigtigt - så der kom en masse "gode" forslag frem. Det viste sig, at aromaerne var: Timian, paprika og melon.
 
Som afslutning på vinsmagningen fik vi serveret et glas af områdets champagne, som hedder Crémant de Bourgogne. Det er jo kun vine fra champagne området, der må kaldes champagne. Den smagte rigtig godt, og vi købte selvfølgelig et par flasker med hjem til den forestående nytårsaften.
 
Se det var jo hårdt arbejde ...... 
 
  
Men det skulle blive værre endnu - for dagen efter skulle vi på ekskursion med en anden Francoise. Hvert par skulle nemlig have tildelt en vild, spiselig plante, som vi skulle kunne genkende, og senere plukke en håndfuld af. Planterne skulle nemlig indgå i den salat, der skulle serveres til middagen et par dage senere. Oh ve, oh skræk for os, der absolut intet ved om sådan noget. Jeg tror, vi allesammen havde det lidt sådan, for når det var almindelige planter, som f.eks. bellis, der blev nævnt, stod folk nærmest på nakken af hinanden for at få den tildelt som deres plante!
 
Vi var ikke så heldige - og så alligevel - for vi fik tildelt en plante, der på fransk hed Petite Oseille. Vi kunne godt se, den lignede noget vi kendte (ukrudtsplante), men kendte ikke det danske navn. Det har jeg efterfølgende slået op på Internettet, og planten hedder "Almindelig Rødknæ" eller Rumex Acetosella - klik her hvis du vil se, hvordan den ser ud. Den er let genkendelig på den opretstående blomsterstilk med røde blomster og de små lancetformede blade. Det var bladene vi skulle samle - de har nemlig en fin, syrlig smag.
 
Det blev til en rigtig god salat med alle vores vilde planter blandet med almindelig salat. Salaten blev serveret til grillstegt skinke og flødekartofler.
 
 

Men så kom der endnu hårdere arbejde ....

 
På grund af vejrudsigten blev der byttet lidt rundt på programmet, så torsdag skulle vi tidligt op og ud i en af vores vinbondes vinmarker ca. 15 km fra slottet. Der skulle plukkes druer. De skulle plukkes med hånden, og alle grimme druer skulle sorteres fra - det er jo økologisk vinproduktion det her.   
 
Efter at have fået instrukser om, hvordan og hvilke druer, der skulle sorteres væk fra klasen, fik vi hver især udleveret en (meget skarp!! - hvilket jeg senere erfarede) lille saks à la en havesaks som vi kender hjemmefra, og så var det ellers bare med at gå igang. Hvert par fik tildelt en række, og vi gik på hver sin side for at få alle klaserne med. De gemmer sig nemlig inde mellem bladene og er somme tider snoet ind i klatretråde osv., så de er ikke altid lige nemme af få fat i. Derfor - når vi var nået til vejs ende - gik vi tilbage langs rækkerne igen for at plukke de klaser, der var blevet overset på opturen. Jeg skriver med vilje optur, for rækkerne var på en skråning, og det gik pænt opad. Det var sjovt at prøve, men det var også kun at prøve. Vi havde som sagt en række hver - det tog ca. 4 timer. Men havde det været "rigtigt arbejde" havde det faktisk været ret hårdt. Man går i en foroverbøjet stilling det meste af tiden og samtidig hamrede solen ned, så det var meget varmt. Det var iøvrigt grønne druer, vi plukkede - Auxerrois hedder de - og det gjorde det jo ikke nemmere at finde dem imellem de grønne blade.
 
 
         
 
Men vinbonden var meget tilfreds med vores arbejde og udbyttet og sagde, at det var meget bedre end han havde forventet. Det kneb faktisk med at der var kasser nok. Så det var en glad mand, der bød på picnic bagefter - igen tilberedt af hans søde kone.
 
 
  
 
 
Da vi hen på eftermiddagen kom tilbage til slottet/campingpladsen skulle alle de druer, vi havde plukket om formiddagen, presses i den 200 år gamle presse. Det var vist også hårdt arbejde - men det var frivilligt, og det var mest mænd, der syntes det var sjovt at træde hjulet. De fleste af os nøjedes med at kigge på - og smage den friskpressede saft, som smagte himmelsk (jeg var lige ved at sige, hvorfor lave den til vin - men det mener jeg jo egentlig slet ikke!).
 
 
 
Den 200 år gamle vinpresse, hvor hjulet skal trædes manuelt for at presse druerne
    
 
 
Desværre er billederne blevet lidt uskarpe, hvad der især ses, når de bliver større - det beklager jeg meget.
 
 
Alting får en ende .....
Fredag var sidste dag i vintema-ugen, og fordi der var blevet byttet om på programmet og vi havde plukket druerne om torsdagen, var fredag til fri disposition. Det var sådan set meget heldigt, for så kunne vi få pakket sammen i ro og mag. Næste dag skulle vi videre, for nu skulle turen rundt i Spanien begynde. Om aftenen var der afskedsmiddag på den nærliggende landsbys (Gibles) restaurant. Det var en utroligt lækker middag, jeg sent vil glemme, så for en gangs skyld vil jeg opremse menuen:
 
  • Fisk i aspic som var fyldt med linser + 2 scampis. Hertil salat og brød
  • Andelår med svampe, meget fine bønner samt kartoffelkage
  • Floating islands (kaldte englænderne desserten). Det var en slags marengs der flød i flødecreme
  • Ost, hvor man kunne vælge mellem fast ost eller friskost
  • Kaffe
Til menuen blev serveret diverse vine, som vi jo skulle gætte nogle af i konkurrencen.
 
 
  
                                "Vores bord"                                                      Tak for en dejlig uge
 
 
Konkurrencen, hm! Vi skulle svare på en række spørgsmål fra ugens tema - bl.a. opremse de 10 Beaujolais crû'er - men også mere dyrkningsmetodeagtige spørgsmål, og det gik knap så godt. Vinbonden sagde på sin meget venlige, pædagogiske måde, at vores besvarelse var slet ikke så dårlig - udmærket - men "det kunne have været bedre og det ville være en god idé, at vi kom igen til næste år!!". Vi havde slet ikke den laveste score, men jeg synes alligevel, vi lader den blive der!!
 
 
Næste dag var tid til afrejse for de allerfleste af os. Sæsonen på campingplads Château Montrouant var også slut bortset fra endnu en tema-uge (magen til den, vi netop havde haft). Campingpladsen er iøvrigt meget niveaudelt, så værten tilbyder at trække alle campingvogne op til vejen med sin lille traktor, og så går det nemt og problemfrit.
 
 
 
 
 
 
  Den "lille traktor" har hentet alle vognene, vi har
  koblet på og der er ved at være klar til afgang!
 
 
 
 
 
 
Vi var sammen med 3 engelske par, og inden Jørgen og jeg fortsatte vores tur til Spanien alene fulgtes vi med 2 af parrene til Camargue området i Sydfrankrig (Rhône deltaet), hvor vi havde et par skønne dage sammen, inden vi skiltes.
 
Lidt facts:
Campingpladsen er utroligt charmerende. Den er med i campingcheque ordningen og i 2008 udgaven findes den på side 194. Hvis man er tilsluttet campingcheque ordningen, og modtager bladet "3 Seasons", vil man deri kunne se, hvornår temaugerne afholdes, og hvordan man tilmelder sig (typisk på mail direkte til campingpladsen).
 
Temaugen koster et beløb, og man betaler et depositum ved tilmeldingen.
 
Temaugen foregår på engelsk - og hver morgen får man bragt 2 croissanter og 1 baguette til døren.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos

 

 

Gå til fotoalbum for at se alle billederne i større format

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 campingturisterne.dk